DET MENER KUNSTHISTORIKERNE ………..
PRESSE…… Om presse se sidste afsnit.
BEMÆRK: MAN KAN FORSTØRRE BILLEDERNE HER UNDER VED AT KLIKKE 2 GANGE PÅ BILLEDERNE
For at man kan få mulighed for at finde ud af hvad andre end jeg selv mener om mine billeder, så har jeg i det efterfølgende valgt at gengive en del af de tekster som en håndfuld kunsthistorikere har skrevet om mine malerier og foto-kunst-værker:
Kunsthistorikeren og kunstanmelderen HENRIK BROCH-LIPS bl.a. flg.:
………Der er ingen tvivl om, at den århusianske arkitekt roligt kan satse alt på billedkunsten, for trods sine 59 år er han en lovende kunstner. Især fordi Finn Grabowski i sine bedste malerier er bevidst om, hvad der skal til for at gøre kunst til mere end blot dekoration og design…………
Kunsthistorikeren ANNE-GRETE STAHL har bl.a. skrevet følgende om Grabowski´s SUR-REALISTISKE REALISME:
……Sådan betegner Finn Ulf Grabowski sin maleriske stil. Det er ikke rendyrket surrealisme og heller ikke rendyrket realisme. Der er altid et strejf af noget absurd, noget humoristisk, noget der ikke passer ind, noget der gør selv det mest realistiske billede til noget andet og mere……..
Kunsthistorikerenn ELISABETH FABRITIUS, dir. for Kunstmuseet ANNA og MICHAEL ANCHERs MUSEUM, har bl.a. skrevet følgende om Finn Ulf Grabowski´s malerier:
……..FG har sine forudsætninger i kærligheden til arkitekturen, der bunder i hans uddannelse på Kunstakademiet og brede kendskab til den billedkunst, som er en væsentlig del af den vesteuropæiske kulturarv. Det giver fagfolk som mig den fornøjelse at kunne identificere hans kilder, men formidler samtidig noget genkendeligt til glæde for det store publikum…………….
………… Måske er den mest karakteristiske del af Finns maleri hans fantasifulde universer, der udspiller sig i det åbne landskab. Her er der mindelser om Edward Hopper og David Hockney, men selvfølgelig også klare referencer til den klassiske surrealismes malere, Salvador Dali, Magritte og Delvaux. Det er fri leg med symboler og stemninger.
Kunstanmelderen: ERIK MEISTRUP har bl. a. skrevet følgende:
Grabowskis forståelse af det surreelle er en oplevelse af, at den virkelige verden indeholder sammenstød af en karakter, der kun kan forstås som sur-realistiske, altså at de ikke bryder realismen, men så at sige fordobler eller tredobler den. Det gælder om at kunne bruge det analytiske blik, som arkitekten udvikler i sit arbejde, og forene det med det frie kunstneriske skabende indre blik, som romanforfatteren eller lyrikeren betjener sig af. Grabowski arbejder med ikke bare at holde balancen mellem disse modpoler, men også med at udvide det nye grundlag til en ny kunstnerisk platform.
————————————————————————–
Kunsthistorikeren og direktøren for KUNSTMUSEET ARoS, JENS ERIK SØRENSEN, holdt en åbningstale ved ferniseringen på udstillingen på Arkitektskolen i Århus d. 8. nov. 2005, som blev optaget på film, og er her gengivet som en transscription:
Jeg lærte Finn Grabowski at kende i 1990, da han deltog i arkitektkonkurrencen om projektet til det nye Museum for Moderne kunst i Køge bugt, hvor jeg var tilknyttet som museums-kunstnerisk konsulent på projektet og hvor Finn Grabowski ikke lod sig rive med af de postmoderne strømninger som mange arkitekter gjorde det, hvorfor projektet som desværre ikke blev realiseret, også i dag ville have været et godt projekt at udstille kunst i.
I 1925 da Edward Munk boede i Ekely, malede han et par billeder der var inspireret af en lille skygge, og som udstrålede en slags undrende neurotisk usikkerhed, men her er ingen usikkerhed – Finn Grabowski konstaterer med en livsglad hyldest til det menneskeskabte –han zoomer ind og tager det overflødige væk så kun det væsentlige bliver tilbage.
Han maler rum i en slags Close –Up, og i modsætning til 70érnes fotorealisme, så sorterer Finn i det han ser, så kun det væsentlige bliver tilbage.
Det er på en måde en slags ensomhedens landskab, m en uden at være menneske-fjendsk, for der er en glubende livs-appetit i de billeder og det synes jeg er ganske flot – og nu hvor det er blevet gjort bekendt for alle – nogen vidste det måske i forvejen , nemlig at Finn allerede da han gik på arkitektskolen i Kbh. var i berøring med Kunstakademiets billed-skole, altså malerskolen, havde omgang med malerne, på det tidspunkt, og sådan set også begyndt at folde sig ud, og så vidt jeg har fået undersøgt – det er ikke noget Finn har oplyst mig noget om, så var han sådan også lidt af en ”skyggemaler” for sin far.
Ja det var sådan set starten på det hele, og så har han ligget lidt underdrejet, men hele tiden med kærlighed til billedet gennem alle årene, og nu som jeg før sagde, en seriøs debut, – Ja jeg ved ikke om I kunne mærke at håndfladen var lidt klam på Finn da I kom, for han var lidt nervøs for om det ville briste eller bære
Jeg synes det er en meget flot satsning, og man kan jo godt se, at Finn har været ude der, som Sven Wiig Hansen altid beskrev det: At som ung kunstner, skal man ud i det mørke land, hvor de fleste stier, de er betrådt af andre, men efterhånden, så kommer man længere og længere ud – og så er det at prøvelserne skal vise, om man er hård nok til at fortsætte for at finde sit eget sprog – og de der vender tilbage hurtigt – de kommer tilbage og kan kun sige BLA – BLA, men de andre, de rå – de besatte – de går helt ud og finder deres alfabet, og kommer tilbage og kan formulere et visuelt sprog for os andre– og når man ser på billederne her – så er der ingen der er i tvivl om, – så er det et spørgsmål om man kan li´ den eller ej,
de er som de er, og jeg synes, at det der er det prisværdige – det er altså, når en kunstner ikke går på kompromis med sit sprog, men er til stede – og det er det vigtige – og ingen er i tvivl om, at du kan formulere det du vil, og teknikken er også til stede.
Jeg vil ikke sige så meget mere, undtagen end at jeg synes, at der er født en ny kunstner i Århus – på en eller anden måde – du er trådt frem her i dag, og jeg vil byde dig velkommen, og skal så se frem til, hvordan en ung kunstner udvikler sig de næste mange år fremover.
Skal vi ikke skåle for Finn og sige tillykke,
————————————————————————————————–
DAGBLADET BØRSEN – Af: ANETTE KETLER
om FINN ULF GRABOWSKI: Fra bræt til lærred
I 60’erne og 70’erne dominerede han vandskisporten i Danmark og Norden, men det blev arkitekturen, der blev hans levebrød. Nu er Finn Grabowski imidlertid som 60-årig sprunget ud som billedkunstner. Med sine arkitektonisk inspirerede malerier håber han at vise os nye sider af det menneskeskabte.
Det var yderst belejligt, at Malerskolen dengang i 60’erne lå i samme bygning – Charlottenborg – som arkitektskolen. Den unge Finn Grabowski kunne nemt skrå over gården og snuse rundt i de forskellige atelierer. Her kunne kan sludre med de kunststuderende og se dem over skulderen, når de øvede sig med pensel og palet. Han havde altid selv tegnet og malet meget, men havde den gang ingen ambitioner om at skulle være kunstner. Allerede i barndomsårene havde han besluttet, at det var arkitekturen, han ville bruge sine kunstneriske talenter på.
Det var da også som arkitekt, at Finn Grabowski skulle komme til at tjene til livets ophold. Han blev uddannet hos nogle af de store i branchen og tog afgang fra en vis professor Henning Larsens afdeling, der allerede den gang var et af hans forbilleder. Det blev en god døråbner, for allerede dagen efter startede han i fast job på en anden tegnestue, hvor han straks blev sat i gang med at projektere byggeopgaver i udlandet. Siden blev det til både store og små opgaver så forskellige steder som Australien, Luxembourg og Berlin. Herhjemme blev det især i Århus, han slog sine folder, og her har han den dag i dag egen tegnestue.
Sideløbende med skole, studier og den endelige karriere foran tegnebrættet dyrkede Finn Grabowski helt andre brædder. Fra han var 11 år gjorde han nemlig de nordsjællandske søer usikre på vandski. I vandskikredse vil navnet Grabowski muligvis være kendt, for det blev til adskillige danske og nordiske mesterskaber i årene op til 1982, hvor han rejste til Australien for at arbejde som arkitekt på det nye parlamentsbyggeri i Canberra.
Arkitekt eller vandskiløber, Finn Grabowski har altid holdt fast i barndommens tegne- og malelyst. Uanset om han var i Århus, i Australien eller i Luxembourg, hvor han også har haft tegnestue, har der hele tiden været et maleri igang. I de helt unge år var det frihåndstegning og akvarel, senere olie og acryl. Og efterhånden som øjet blev skærpet af det professionelle arbejde med linjer, former og proportioner, kom arkitekturen mere og mere ind i arbejdet på lærredet.
Høje krav
Selvom den professionelle del af Finn Grabowskis verden havde stor plads i hans hobbykunst, skulle han igennem den største del af sit liv som arkitekt, før kunsten for alvor fik en fremtrædende plads. Først som 56-årig, begyndte han at se maleriet som en mulig, fremtidig levevej. Det var især hans høje krav til sig selv, der gjorde processen lang. ”I de fleste år som hobbymaler har jeg da hygget mig med det, men jeg har famlet mig frem og ikke været rigtig tilfreds med resultaterne. Efterhånden fik jeg større og større erfaring med de forskellige teknikker, og jeg blev bevidst om, hvordan jeg bedst kunne udtrykke mine tanker på lærredet. Det gjorde arbejdsglæden større, ja ligefrem frydefuld. Ikke mindst fordi jeg for alvor begyndte at synes om det, der kom ud af mine anstrengelser,” siger Finn Grabowski, der også nyder, at tidshorisonten med et maleri er så markant anderledes end den er med for eksempel et hus.
”Det er jo en fornøjelse at arbejde med noget, der i gennemsnit er færdigt på en uge fremfor noget, der kan tage et par år at se det færdige resultat af.”
Det var i Australien, han havde sin egentlige debut-udstilling. Den kom nu kun til at vare en dag, for en englænder, der skulle rejse næste dag til en stilling i EU, købte alle billederne til sit kontor i Bruxelles. Herhjemme er det arkitektskolen i Århus, der nu lægger vægge til Finn Grabowskis danske debut. På den måde bliver en ring i hans arkitektoniske liv sluttet, samtidig med at en ny kan begynde. For her startede han i sin tid sin arkitektuddannelse, og her kan besøgene nu se den kunst, der uden tvivl vil komme til at dominere Finn Grabowskis liv fremover.
Øje for detaljen
Hovedbestanddelen på udstillingen er serien ”Arkitektoniske abstraktioner”. Her har Finn Grabowski udvalgt udsnit af moderne arkitektur, fotograferet dem og behandlet dem både digitalt, kunstnerisk og på papir, inden de til sidst med acrylfarver er overført til lærred. På den måde får på forhånd givne former nyt liv og nye farver. Resultateterne er ikke entydige, men strækker sig fra det abstrakte, men præcise udtryk til et mildt og næsten impressionistisk afbillede af bygninger, vi ind imellem genkender, ind imellem opdager på ny.
”I kraft af min uddannelse og mine mange år i arkitekturens verden har jeg selvfølgelig øje for de særligt interessante dele af et hus, en bro eller et andet bygningsværk,” siger Finn Grabowski om sin kunst. ”Det, jeg synes er spændende er, at trække netop disse elementer frem, og at bearbejde dem farve- og lysmæssigt, så de får tilført noget ekstra. På den måde håber jeg at beskueren, også selvom vedkommende ikke er arkitekt, får øjnene op for de dele af det menneskeskabte, jeg selv holder så meget af.”
Finn Grabowski hader som antydet tanken om at skulle være ”den glade amatør.” Derfor var det heller ikke andre end hans allernærmeste, der vidste, at han seriøst arbejdede med sine malerier og med på et tidpunkt at få dem præsenteret på en udstilling. Faktisk var det først, da 200 invitationer til ferniseringen på arkitektskolen i Århus røg ud, at Finn Grabowski for alvor trådte ud af kunstnerskabet. Og det var med hjertet i halsen, at han hilste gæsterne velkommen, for tvivlen over, om evnerne som kunstner holdt, sad der stadig.
Tvivlen kunne han nu godt gemme hurtigt væk. Da Jens Erik Sørensen, direktør for Århus kunstmuseum AroS, så et par af billederne, indvilligede han i personligt at åbne udstillingen. Og da kunsthistoriker og kunstkritiker ved Århus Stiftstidende anmeldte udstillingen, var det med fraser som ”lovende kunstner” og ”gør kunst til mere end dekoration og design.”
”Den lillebitte tvivl jeg havde i mit sind, er nu helt væk,” siger Finn Grabowski. ”Jeg tør nu betragte mig selv både som arkitekt og som billedkunstner. I dag kan den ene profession ikke eksistere uden den anden.”
Finn Ulf Grabowski
Født 1946 i København, uddannet på arkitektskolerne i København og Århus.
Arbejdet for flere tegnestuer, bla. Peter Grut, Erik Korshagen og Mitchel, Giurgola & Thorp MGT i Australien. Han har haft egen tegnestue 1972-82 og igen fra 1986.
————————————————————————-
PRESSE:
Mine udstillinger bliver næsten altid omtalt i den lokale presse, og nu og da også i de landsdækkende aviser, og heldigvis har jeg kunnet glæde mig over at anmeldelserne altid har været ganske positive.
Af de mange artikler og anmeldelser af mine udstillinger der har været i aviserne, har jeg udvalgt denne fra DAGBLADET BØRSEN, der er skrevet af kunstanmelderen: ANETTE KETLER:
Fra bræt til lærred…………..
I 60’erne og 70’erne dominerede han vandskisporten i Danmark og Norden, men det blev arkitekturen, der blev hans levebrød. Nu er Finn Grabowski imidlertid som 60-årig sprunget ud som billedkunstner. Med sine arkitektonisk inspirerede malerier håber han at vise os nye sider af det menneskeskabte.
Det var yderst belejligt, at Malerskolen dengang i 60’erne lå i samme bygning – Charlottenborg – som arkitektskolen. Den unge Finn Grabowski kunne nemt skrå over gården og snuse rundt i de forskellige atelierer. Her kunne kan sludre med de kunststuderende og se dem over skulderen, når de øvede sig med pensel og palet. Han havde altid selv tegnet og malet meget, men havde den gang ingen ambitioner om at skulle være kunstner. Allerede i barndomsårene havde han besluttet, at det var arkitekturen, han ville bruge sine kunstneriske talenter på.
Det var da også som arkitekt, at Finn Grabowski skulle komme til at tjene til livets ophold. Han blev uddannet hos nogle af de store i branchen og tog afgang fra en vis professor Henning Larsens afdeling, der allerede den gang var et af hans forbilleder. Det blev en god døråbner, for allerede dagen efter startede han i fast job på en anden tegnestue, hvor han straks blev sat i gang med at projektere byggeopgaver i udlandet. Siden blev det til både store og små opgaver så forskellige steder som Australien, Luxembourg og Berlin. Herhjemme blev det især i Århus, han slog sine folder, og her har han den dag i dag egen tegnestue.
Sideløbende med skole, studier og den endelige karriere foran tegnebrættet dyrkede Finn Grabowski helt andre brædder. Fra han var 11 år gjorde han nemlig de nordsjællandske søer usikre på vandski. I vandskikredse vil navnet Grabowski muligvis være kendt, for det blev til adskillige danske og nordiske mesterskaber i årene op til 1982, hvor han rejste til Australien for at arbejde som arkitekt på det nye parlamentsbyggeri i Canberra.
Arkitekt eller vandskiløber, Finn Grabowski har altid holdt fast i barndommens tegne- og malelyst. Uanset om han var i Århus, i Australien eller i Luxembourg, hvor han også har haft tegnestue, har der hele tiden været et maleri igang. I de helt unge år var det frihåndstegning og akvarel, senere olie og acryl. Og efterhånden som øjet blev skærpet af det professionelle arbejde med linjer, former og proportioner, kom arkitekturen mere og mere ind i arbejdet på lærredet.
Høje krav
Selvom den professionelle del af Finn Grabowskis verden havde stor plads i hans hobbykunst, skulle han igennem den største del af sit liv som arkitekt, før kunsten for alvor fik en fremtrædende plads. Først som 56-årig, begyndte han at se maleriet som en mulig, fremtidig levevej. Det var især hans høje krav til sig selv, der gjorde processen lang. “I de fleste år som hobbymaler har jeg da hygget mig med det, men jeg har famlet mig frem og ikke været rigtig tilfreds med resultaterne.
Efterhånden fik jeg større og større erfaring med de forskellige teknikker, og jeg blev bevidst om, hvordan jeg bedst kunne udtrykke mine tanker på lærredet. Det gjorde arbejdsglæden større, ja ligefrem frydefuld. Ikke mindst fordi jeg for alvor begyndte at synes om det, der kom ud af mine anstrengelser,” siger Finn Grabowski, der også nyder, at tidshorisonten med et maleri er så markant anderledes end den er med for eksempel et hus. “Det er jo en fornøjelse at arbejde med noget, der i gennemsnit er færdigt på en uge fremfor noget, der kan tage et par år at se det færdige resultat af.”
Det var i Australien, han havde sin egentlige debut-udstilling. Den kom nu kun til at vare en dag, for en englænder, der skulle rejse næste dag til en stilling i EU, købte alle billederne til sit kontor i Bruxelles. Herhjemme er det arkitektskolen i Århus, der nu lægger vægge til Finn Grabowskis danske debut. På den måde bliver en ring i hans arkitektoniske liv sluttet, samtidig med at en ny kan begynde. For her startede han i sin tid sin arkitektuddannelse, og her kan besøgene nu se den kunst, der uden tvivl vil komme til at dominere Finn Grabowskis liv fremover.
Øje for detaljen
Hovedbestanddelen på udstillingen er serien “Arkitektoniske abstraktioner”. Her har Finn Grabowski udvalgt udsnit af moderne arkitektur, fotograferet dem og behandlet dem både digitalt, kunstnerisk og på papir, inden de til sidst med acrylfarver er overført til lærred. På den måde får på forhånd givne former nyt liv og nye farver. Resultateterne er ikke entydige, men strækker sig fra det abstrakte, men præcise udtryk til et mildt og næsten impressionistisk afbillede af bygninger, vi ind imellem genkender, ind imellem opdager på ny.
“I kraft af min uddannelse og mine mange år i arkitekturens verden har jeg selvfølgelig øje for de særligt interessante dele af et hus, en bro eller et andet bygningsværk,” siger Finn Grabowski om sin kunst. “Det, jeg synes er spændende er, at trække netop disse elementer frem, og at bearbejde dem farve- og lysmæssigt, så de får tilført noget ekstra. På den måde håber jeg at beskueren, også selvom vedkommende ikke er arkitekt, får øjnene op for de dele af det menneskeskabte, jeg selv holder så meget af.”
Finn Grabowski hader som antydet tanken om at skulle være “den glade amatør.” Derfor var det heller ikke andre end hans allernærmeste, der vidste, at han seriøst arbejdede med sine malerier og med på et tidpunkt at få dem præsenteret på en udstilling. ………………
Tvivlen kunne han nu godt gemme hurtigt væk. Da Jens Erik Sørensen, direktør for Århus kunstmuseum AroS, så et par af billederne, indvilligede han i personligt at åbne udstillingen. Og da kunsthistoriker og kunstkritiker ved Århus Stiftstidende anmeldte udstillingen, var det med fraser som “lovende kunstner” og “gør kunst til mere end blot dekoration og design.”
Finn Ulf Grabowski
Født 1945 i København, uddannet på arkitektskolerne i Århus og København.
Arbejdet for flere tegnestuer, bla. Juul Møller & Erik Korshagen, Peter Grut og Mitchel Giurgula & Thorp, MGT i Australien. Han har haft egen tegnestue 1972-82 og igen fra 1986 men besluttede i 2003 at hellige sig billed-kunsten.
Anette Ketler